Gudstjenesten formidler et møde mellem Gud og menigheden

Gudstjenesten er rammen omkring forkyndelsen af det kristne budskab og forvaltningen af sakramenterne dåb og nadver. En gudstjeneste er et møde mellem jord og himmel! Her samles menighed og præst for sammen at glædes over, at Gud, som er over alt og virker i det skjulte, også kan mødes i et nærvær i kirken, hvis vi er opmærksomme på det. Her synger vi salmer sammen og beder sammen. Og går forhåbentlig hjem igen med mod til at møde alle vore mange gøremål med fornyet styrke.

Gudstjenesten følger en bestemt struktur

I den danske folkekirkes gudstjenesteordning er der en bestemt struktur af bøn, læsninger fra Bibelen, salmesang, prædiken, sakramentsforvaltning og velsignelser. Strukturen er den faste ramme omkring de enkelte søndages og helligdages vekslende indhold. Kender man den, så kan man deltage i hele forløbet med stor frihed til at koncentrere sig om indholdet og ikke om formen.

Følg nogle enkle spilleregler

Men selv om man ikke føler sig hjemme i formen, så kan man stadig få et godt udbytte af en gudstjeneste, hvis man er til stede med åbent sind, prøver at deltage efter bedste evne og følger de normale spilleregler for socialt samvær.

Hover sogns første menighedsråd udformede i 1903 en vejledning for menigheden. Den blev genfundet i 1998 og hængt op igen i Hover kirkes våbenhus. Dens grundindhold er stadig aktuelt:

For at fremme Gudstjenestens Alvor og Højtidelighed stiller Menighedsraadet Kirkegængerne nedenstaaende Forslag:

• at Indgang eller Udgang af Kirken ikke finder Sted under Messe, Prædiken, Daab eller Altergang at enhver gjør sig Umage for at gaa saa stille som muligt og lukke Døren sagte, da al Støj virker forstyrrende paa Andagten.
• at der ikke føres højrøstet Samtale i Vaabenhuset;
• at de Menighedsmedlemmer, der skulle have Børn døbt, og for hvis Skyld der er sørget for Varme i Præstens Stue ved Kirkegaarden, opholder sig der med Børnene, indtil de af Læreren underrettes om Daabshandlingens Begyndelse,
• og at de under Daabshandlingen alle - ogsaa de mandlige Faddere - træde ud paa Kirkegulvet.
• Enhver af os bør gjøre sit til, at alle Forstyrrelser under Gudstjenesten undgaas, for at den kan blive saa værdig og højtidelig som muligt.

En gudstjenestes forløb

De faste led i højmessen er følgende.

Ved den korte gudstjeneste bortfalder nadverdelen.

I. Indledning

• Ringning med kirkeklokken: Der ringes en time før med ca. 100 slag. Derefter ringes et kvarter før med ca. 100 slag. Endelig kommer sammenringningen med ca. 100 slag umiddelbart inden det fastsatte tidspunkt for gudstjenestens begyndelse. Der afsluttes med 3 x 3 bedeslag
• Indgang: Organisten spiller et præludium på orgelet medens præsten går for alteret
• Indgangsbøn: Kirkesangeren træder frem i korbuen og læser indgangsbønnen medens præsten knæler for alteret
• Indgangssalme
• Hilsen: Vendt mod menigheden siger præsten: "Herren være med jer!"og menigheden svarer: "Og Herren være med dig!"
• Indledningskollekt: Præsten læser en af dagens bønner.

II. Ordet

• Læsning fra Det Gamle Testamente: Menigheden står op medens præsten læser dagens tekst
• Salmen mellem læsningerne
• Læsning fra Det Nye Testamente: Menigheden står op medens præsten læser dagens tekst
• Trosbekendelsen: Præst og menighed står op og synger trosbekendelsen
• Salmen før prædiken
• Evangelielæsningen: Præsten går på prædikestolen og læser dagens evangelietekst. Menigheden står op unden læsningen
• Prædiken: Prædiken indledes med en kort bøn. Derefter prædiker præsten over dagens evangelium. Prædiken afsluttes med en lovprisning: "Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand, treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen"
• Kirkebøn: Forbøn, som præsten beder fra prædikestolen
• Den apostolske velsignelse: Menigheden står op, medens præsten lyser velsignelsen: "Lad os med apostelen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen"
• Salmen efter prædiken

III. Nadver

• Lovprisning
• Nadversalmen: Menigheden synger "O du Guds Lam!" (nr. 439 i salmebogen)
• Nadverbøn
• Fadervor
• Indstiftelsesordene
• Nadveren: Altergæsterne knæler ved alteret og modtager brødet og vinen af præstens hånd
• Fredsønsket
• Salmen efter altergangen

IV. Afslutning

• Slutningskollekt
• Den aronitiske velsignelse: Menigheden står op, medens præsten lyser velsignelsen: "Herren velsigne og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!"
• Udgangssalme
• Udgangsbøn: Kirkesangeren træder frem i korbuen og beder udgangsbønnen medens præsten knæler for alteret
• Udgang: Organisten spiller et postludium på orgelet. Menigheden bliver siddende imens. Når det er slut, går præsten ud af kirken, og menigheden følger efter

Forskellige former for gudstjeneste

Højmessen og ni-gudstjenesten

På søn- og helligdage er det højmessen, der er hovedgudstjenesten. Ved denne er der altergang. Tidspunktet for højmessen er normalt kl. 10.30 og den finder sted i denn ene af sognets kirker.

De fleste søndage og helligdage er der en kortere gudstjeneste uden nadver kl. 9 i den anden af sognets kirker.

Særlige gudstjenester.

• Langfredag er der liturgisk gudstjeneste - d.v.s. gudstjeneste uden prædiken og altergang, bestående af tekstlæsninger, salmesang og musik.
• Allehelgens-gudstjeneste. Ved Gudstjenesten på allehelgens-søndag læses navnene på det forløbne års døde op i kirkerne. Efter gudstjenesten kaffe i våbenhuset.
• Julegudstjenester for daginstitutioner og dagplejemødre og deres børn
  • Holdes både i Hover og Grejsdal.
  • For elever og lærere fra Grejsdalens Skole holdes der juleafslutning i Grejsdal kirke den sidste dag inden juleferien.
  • En tilsvarende afslutning holdes i ugen op til jul i Hover kirke for 0.-6. klasse fra Petersmindeskolen.
• Familiegudstjeneste
  • Et par gange om året holdes der familiegudstjeneste med et andet forløb end de sædvanlige søndagsgudstjenester.
  • Til fastelavnsgudstjeneste i Grejsdal kirke møder børnene udklædt. Der er en kort gudstjeneste med altergang med friskbagt brød og druesaft. Efter gudstjenesten er der tøndeslagning og servering af sodavand, kaffe og fastelavnsboller i sognehuset.
  • Anden søndag i advent er der gudstjeneste med krybbespil i Hover kirke. Det opføres af minikonfirmander fra Petersmindeskolen i Hover.
• Salmesangsgudstjeneste
  • Vi har ofte på 2.-helligdagene - 2. juledag, 2. påskedag og 2. pinsedag holdt salmesangsgudstjenester, hvor hovedindholdet af tjenesten er højtidens salmer som ønsket af menigheden.

• Gudstjeneste på plejehjemmet Hovergården afholdes hver måned for beboerne, som kun vanskeligt kan komme til kirken.
  • En gang hver sommer holdes der en særlig gudstjeneste i Hover kirke for plejehjemsbeboerne. De hentes og bringes i busser, og efter gudstjenesten er der et fælles, meget hyggeligt kaffebord i sognehuset

Liturgisk gudstjeneste

Ved en liturgisk gudstjeneste er der ingen prædiken. Tjenesten består af tekstlæsninger, bønner, salmesang og velsignelse.Og modsat skikken ved de almindelige gudstjenester står man op under salmesangen og sidder ned under tekstlæsningerne.

I Hover sogn afholdes der liturgisk gudstjeneste langfredag. Dens forløb kan være som vist i nedenstående program fra langfredag år 2000

LANGFREDAG D. 21. APRIL 2000

• Præludium, Anton Heiller: Det hellige kors
• Indgangsbøn
• Fællessalme DDS 167: Hil dig, frelser og forsoner
• Læsning af profeten Esajas 53,5-12 (Herrens lidende tjener)
• Fællessalme DDS 150: Se, hvor nu Jesus træder
• Læsning af Johannes evangeliet 18,1-11 (Tilfangetagelsen i Getsemane have)
• Fællessalme DDS 161: Se, hvordan de Jesus slæber
• Læsning af Johannes evangeliet 18,12-27 (Forhøret hos ypperstepræsterne, Peters fornægtelse)
• Orgel, Anton Heiller: Jesus, dine dybe vunder
• Læsning af Johannes evangeliet 18,28-40 (Jesus for Pontius Pilatus, valget mellem Barabbas og Jesus)
• Fællessalme DDS 168: O, hoved højt forhåned
• Læsning af Johannes evangeliet 19,1-16 (Jesus pines)
• Fællessalme DDS 182: Et kors det var det hårde, trange leje
• Læsning af Johannes evangeliet 19,17-27 (Korsfæstelsen)
• Orgel, Bernhard Lewkowitch: Det hellige kors
• Læsning af Johannes evangeliet 19,28-30 (Jesu død, det er fuldbragt)
• Orgel, Anton Heiller: O, hoved højt forhåned
• Trosbekendelsen siger vi i kor, efterfulgt af
• Fadervor og
• Velsignelsen
• Fællessalme DDS 183: Syng højt, min sjæl, om Jesu død!
• Udgangsbøn
• Postludium, Per Günther: Hil dig, frelser og forsoner

Hvem vælger salmerne?

• Ved gudstjenester på søn- og helligdage synger man salmer efter præstens valg.
• Ved vielse vælges salmerne i samråd med det kommende brudepar.
• Ved begravelse eller bisættelse vælges salmerne i samråd med den afdødes pårørende.

Hvad kan man vælge mellem?

Der kan vælges mellem de 791 salmer i "Den Danske Salmebog"

Har man ønsker som ligger ud over dette skal det aftales med præsten og organisten.

Til hver søndag og helligdag i kirkeåret er der tre tekster som skal læses: en tekst fra Det gamle Testamente, en tekst fra apostelbrevene eller Apostlenes Gerninger, og en evangelietekst.

Du kan se teksterne til den kommende søndag eller helligdag her.

De vigtigste bønner

• Først og fremmest dine egne, stille personlige bønner
• Dernæst de bønner som bedes højt af præst eller kirkesanger, samt de fælles bønner som bedes højt af alle
• Fadervor er den vigtigste kristne bøn. Bønnen indgår i enhver form for gudstjeneste og har altid en central placering i den kirkelige handlings forløb. Den bruges i forbindelse med dåb, nadver og begravelse og vil ofte blive bedt højt og i fællesskab af præst og menighed.

  Fader vor, du som er i himlene!
  Helliget vorde dit navn,
  komme dit rige,
  ske din vilje som i himlen således også på jorden;
  giv os i dag vort daglige brød,
  og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
  og led os ikke i fristelse,
  men fri os fra det onde.
  Thi dit er riget og magten og æren i evighed!
  Amen.

• Indgangsbønnen. Bedes for af kirkesangeren. Den er gudstjenestens første bøn. I Hover sogn bruger vi

• Kollekterne. Kollekt betyder egentlig indsamling - kollekterne er bønner, hvor præsten ligesom samler menighedens bønner.
  • Indledningskollekten læses efter at man har sunget den første salme og efter den indbyrdes hilsen mellem præst og menighed.
  • Slutningskollekten læses efter at man har sunget den afsluttende nadversalme.
• Præstens prædiken er indrammet af bønner.
  • Den kan indledes med en kort bøn passende til dagen
  • Og den afsluttes med kirkebønnen, som er en omfattende forbøn
• I forbindelse med dåb, konfirmation, vielse og begravelse eller bisættelse bruges særlige bønner.

Svaret er meget enkelt

Det at rejse sig op er et udtryk for respekt. Den viser man i kirken ved følgende lejligheder:

• Når Guds ord lyder ufortolket
  • Det vil sige, at man står op når præsten foran alteret læser fra DET GAMLE TESTAMENTE. Det sker efter 1. salme.
  • Man står ligeledes op når præsten foran alteret læser fra DET NYE TESTAMENTE. Det sker efter 2. salme.
  • Og man står op, når præsten fra prædikestolen læser EVANGELIETEKSTEN.
  • Ligeledes står man op, når præsten foran alteret læser nadverens indstiftelsord.
• Under trosbekendelsen som synges eller fremsiges af præst og menighed i fællesskab. Normalt sker det umiddelbart efter læsningen fra DET NYE TESTAMENTE. Når der er dåb, sker det i forbindelse med dåben.
• Når man modtager velsignelse
  • Det vil sige når præsten efter prædiken lyser den apostolske velsignelse over menigheden: "Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen"
  • Og når præsten før den sidste salme lyser den aronitiske velsignelse over menigheden: "Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!"
• Når præsten fører dåbsfolk ind eller ud af kirken
• Når præsten går ud af kirken
• Ved dåb står man op under hele dåbshandlingen
• Ved konfirmation rejser konfirmandens familie sig under selve konfirmationshandlingen, og iøvrigt står man op som under andre kirkelige handlinger
• Ved vielser rejser man sig når bruden føres ind i kirken, og når brudeparret går ud af kirken, under læsningerne fra Bibelen og velsignelsen
• Ved bisættelse står man op under læsningerne fra Bibelen og under jordpåkastelsen og velsignelsen, og når kisten bæres ud

Korsvar er en del af menighedens deltagelse i gudstjenesten

Det er normalt præsten der fører ordet under gudstjenesten - gennem læsninger af Bibelen, bønner, prædiken og velsignelser. Men det er kirkesangeren der beder indgangs- og udgangsbønnen. Præst, kirkesanger og menighed synger sammen de salmer, der indgår i gudstjenesten.

Og herudover åbner den samlede menighed også munden ved bestemte led i gudstjenestens forløb ved at synge de såkaldte korsvar.

• Når præsten efter indgangssalmen siger: "Herren være med jer!"
  • svarer menigheden: "Og Herren være med dig!"
• Når præsten umiddelbart herefter har læst indgangskollekten, som slutter med ordene: "...ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed"
  • svarer menigheden: "Amen"
• Når præsten fra prædikestolen inden prædiken siger: "Dette hellige evangelium skriver evangelisten..."
  • svarer menigheden: "Gud være lovet for sit glædelige budskab".
• Når præsten ved indledningen til nadveren siger: "Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den Almægtige, han som var, som er, og som kommer"
  • svarer menigheden: "Hosianna i det højeste!"
• Præsten fortsætter: "Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn" og
  • menigheden svarer: "Hosianna i det højeste!"
• Efter nadverbønnen, som slutter med ordene: "Giv os at vokse i kærligheden, og lad os med alle troende blive ét i dig, ligesom du er ét med Faderen"
  • svarer menigheden: "Amen"
• Efter Fadervor
  • svarer menigheden: "Amen".
• Når præsten har læst slutningskollekten, som slutter med ordene: "...ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed"
  • svarer menigheden: "Amen"
• Efter at præsten har lyst den aronitiske velsignelse over menigheden: "Herren velsigne dig og bevare dig!
  Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
  Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!"
  • svarer menigheden: "Amen. Amen. Amen".

• Præsten vender sig mod menigheden og siger: "Opløft jeres hjerter til Herren! Lad os prise hans navn!"
• Præsten vender sig mod alteret og siger: "Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den Almægtige, han, som var, som er, og som kommer"
• Menigheden synger: "Hosianna i det højeste"
• Præsten siger: "Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn".
• Menigheden synger: "Hosianna i det højeste"
• Menigheden synger nadversalmen (Den Danske Salmebog nr. 439):

  "O du Guds Lam!
  med korsets skam,
  du bar al verdens synder,
  derfra al trøst begynder;
  miskundelig
  forbarm du dig!

  O du Guds Lam!
  med korsets skam,
  du bar al verdens synder,
  dermed al fred begynder;
  af kærlighed
  giv os din fred!

  O du Guds Lam!
  med korsets skam
  du bar al verdens synder,
  derfra vort liv begynder;
  vor død til trods
  opliv du os!"

• Præsten siger:

  "Opstandne Herre og frelser,
  du, som selv er til stede iblandt os
  med al din kærligheds rigdom!
  Giv os at modtage dit legeme og blod
  til din ihukommelse
  og til stadfæstelse i troen på syndernes forladelse.
  Rens os fra synd,
  og styrk os i det indre menneske,
  at du må bo ved troen i vore hjerter.
  Gør os faste i det evige livs håb.
  Giv os at vokse i kærligheden,
  for at vi med alle dine troende må blive ét i dig,
  ligesom du er ét med Faderen".

• Menigheden synger: "Amen".
• Præsten beder Fadervor:
• Præsten vender sig mod menigheden. Menigheden rejser sig op, og præsten læser nadverens indstiftelsesord:

  "Vor Herre, Jesus Kristus, i den nat, da han blev forrådt, tog brødet, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: "Tag dette og spis det; det er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til min ihukommelse!"
  Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet, takkede, gav dem den og sagde: "Drik alle heraf; denne kalk er den nye pagt i mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, så ofte som I drikker den, til min ihukommelse!""

• Nadvergæsterne går op til alteret og knæler på knæfaldet.
• Præsten uddeler brødet til hver enkelt nadvergæst med ordene: "Dette er Jesu Kristi legeme"
• Præsten rækker vinen til hver enkelt nadvergæst med ordene: "Dette er Jesu Kristi blod"
• Til slut siger præsten:

  "Den korsfæstede og opstandne frelser,
  vor Herre Jesus Kristus,
  som nu har givet jer sit hellige legeme og blod,
  hvormed han har gjort fyldest for alle jeres synder,
  han styrke og opholde jer derved
  i en sand tro til det evige liv!
  Fred være med jer!"

  Under fredsønsket gør præsten korstegn med kalken.
• Nadvergæsterne rejser sig og går ned på deres pladser igen og gør plads til næste hold. Ved sidste nadverbord tager præsten også selv brødet og vinen. Og den afsluttende tiltale bliver:

"Den korsfæstede og opstandne frelser,
vor Herre Jesus Kristus,
som nu har givet os sit hellige legeme og blod,
hvormed han har gjort fyldest for alle vores synder,
han styrke og opholde os derved
i en sand tro til det evige liv!
Fred være med os alle!"

• Altergangen afsluttes med en salme.

Almindeligvis bruger vi i Hover sogn Salmebogens

• nr. 473 ("Dit minde skal, O Jesus! stå")
• eller nr. 474 ("Jesus Krist, du gav mig livet")
• undertiden vers 6-7 af nr. 321 ("O, Kristelighed")
• eller nr. 477 ("Som korn fra mange marker")