For at man kan blive konfirmeret skal tre betingelser være opfyldt:
- man skal være døbt
- man skal have modtaget konfirmationsforberedelse
- man skal have opnået fortrolighed med den kristne børnelærdom og den folkekirkelige gudstjeneste
Ved dåben pålægges det barnets forældre og faddere:
"at oplære jeres barn i den kristne tro og bede for det, for at det må blive i Kristus, ligesom det i dåben er blevet indpodet i ham. Og sker det, at forældrene dør, før barnet bliver voksent, da skal I faddere, så vidt det står til jer, drage omsorg for, at det oplæres i den kristne tro"
Konfirmationsforberedelsen er en del af denne dåbsoplæring.
De unge, der ønsker at blive konfirmeret, kommer til at gennemgå den kristne børnelærdom gennem arbejde med bl.a.
- trosbekendelsen
- Fadervor
- tekster fra Det ny Testamente
- danske salmer.
Under forløbet vil de
- stifte bekendtskab med kirken og de kirkelige handlinger.
- og få mange gode diskussioner om livets store og små spørgsmål.
Konfirmationsforberedelsen omfatter minimum 48 timer med præsten som underviser og med de unge som aktive deltagere. Hen mod slutningen af forløbet er der en ekskursion til andre kirker. Desuden indgår deltagelse i gudstjenester i sognets kirker som en del af konfirmationsforberedelsen. Efter deltagelse i en gudstjeneste skal den kommende konfirmand aflevere et udfyldt kirkegangsark til underviseren.
Kirkegangsark
udleveres i forbindelse med konfirmationsforberedelsen. Det kan desuden hentes her på hjemmesiden.
Elever fra Petersmindeskolen konfirmeres således i 2012:
-
7. y konfirmeres søndag 29. april 2012 i Hover kirke v. Søren Due
- Klassen er delt, så den ene halvdel konfirmeres kl. 9 og resten kl. 10.30
-
7. x konfirmeres St. Bededag d. 4. maj 2012 i Hover kirke v. Søren Due
- Klassen er ligeledes delt og konfirmeres kl. 9 hhv. kl. 10.30
Konfirmationen varer ca. 1 time hver gang.
I våbenhuset vil der fra kl. 8 være opstillet bæreposer med konfirmandernes navne på, hvor telegrammer kan afleveres.
Fælles fotografering kan finde sted kl. 10, inden første hold går hjem, og efter at andet hold er ankommet.
Tidligere elever fra Grejsdal skole konfirmeres således i 2012:
-
St. Bededag d. 4. maj 2012 i Grejsdal kirke v. Jeanette Boye König
- Holdet er delt og konfirmeres hhv. kl. 9 og kl. 10.30
Konfirmationen varer ca. 1 time hver gang.
I dåbsværelset vil der fra kl. 8 være opstillet bæreposer med konfirmandernes navne på, hvor telegrammer kan afleveres.
Fælles fotografering kan finde sted kl. 10, inden første hold går hjem, og efter at andet hold er ankommet.
Konfirmationerne 2013 og 2014
2013
- Nuværende 5.x fra Petersmindeskolen: St. Bededag 26. april 2013 i Hover Kirke
- Nuværende 5.y fra Petersmindeskolen: Søndag 21. april 2013 i Hover Kirke
- Nuværende 5. kl. fra Grejsdal Skole: St. Bededag 26. april 2013 i Grejsdal Kirke
2014
- Nuværende 4.x fra Petersmindeskolen: St. Bededag 16. maj 2014 i Hover Kirke
- Nuværende 4.y fra Petersmindeskolen: Søndag 11. maj 2014 i Hover Kirke
- Nuværende 4. kl. fra Grejsdal Skole: St. Bededag 16. maj 2014 i Grejsdal Kirke
- ved konfirmation kan man fotografere, når konfirmanderne går ind i kirken og når de går ud af kirken
- et evt. gruppebillede optages på forældrenes eget initiativ og efter aftale med sognepræsten
Forløbet af en konfirmation er som følger:
- Konfirmanderne mødes i sognehuset ca. en halv time før selve konfirmationen (d.v.s. kl. 8.30 eller kl. 10)
-
Kirkeklokken ringer.
Imens går konfirmanderne i procession til kirken med præsten forrest. - Ringningen afsluttes med 3 x 3 bedeslag når processionen er ankommet til kirken .
-
Organisten spiller et præludium.
Imens går processionen ind i kirken. Menigheden rejser sig imens. Konfirmanderne sætter sig på deres pladser, hvorefter alle sætter sig - Kirkesangeren beder indgangsbønnen
- Menigheden synger 1. salme
-
Hilsen, bøn og læsning af en tekst fra Bibelen.
Præsten siger: "Herren være med jer!"
Menigheden svarer:"Og Herren være med dig!".
Præsten beder en bøn.
Derefter læser præsten dagens tekst. Menigheden står op under tekstlæsningen - Menigheden synger 2. salme
-
Præsten går på prædikestolen og læser dagens evangelium.
Menigheden står op under tekstlæsningen - Prædiken
- Menigheden synger 3. salme.
-
Konfirmationen
Under salmen rejser konfirmanderne sig op og går op til alteret, hvor de stiller sig omkring knæfaldet.
Når salmen slutter, beder præsten en bøn, vender sig mod konfirmanderne og siger: "Lad os bekende vor kristne tro"
Sammen med præsten siger konfirmanderne i kor trosbekendelsen.
Præsten går hen til den første konfirmand og siger dennes navn. Konfirmanden knæler og konfirmandens familie rejser sig op.
Præsten velsigner konfirmanden under håndspålæggelse:"Den almægtige Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i dåben har genfødt dig ved vand og Helligånden og skænket dig syndernes forladelse, han styrke dig med sin nåde til det evige liv!"
Konfirmanden rejser sig, præsten giver konfirmanden et skriftord med et håndtryk, hvorefter konfirmandens familie sætter sig igen.
Når alle er blevet konfirmeret, slutter præsten med at sige: "Må Guds fred være med jer!"
og konfirmanderne sætter sig igen på deres plads - Menigheden beder i kor Fadervor
- Menigheden synger 4. salme
- Præsten beder en bøn
- Præsten lyser velsignelsen over menigheden:"Herren velsigne og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!"
- Menigheden synger 5. salme
- Kirkesangeren beder udgangsbønnen
-
Organisten spiller postludiet.
Imens går konfirmanderne ud i procession med præsten i spidsen.
Menigheden følger efter ud af kirken.
I våbenhuset er der for hver konfirmand opstillet en bærepose med navn, hvor telegrammer kan afleveres, og som de skal huske at tage med hjem.