FAQs - Indmeldelse/udmeldelse af Folkekirken
Ved dåben bliver man indmeldt i Folkekirken.
Er man døbt og har været udmeldt senere, kan man igen blive medlem ved henvendelse til sognepræsten.
Se de detaljerede bestemmelser (linket åbner i et nyt faneblad)
Et medlem af folkekirken har ret til kirkelig betjening af præsten (eller præsterne) i den menighed, som medlemmet hører til.
At et medlem af folkekirken har ret til kirkelig betjening betyder, at man har ret til at få foretaget kirkelige handlinger som dåb, konfirmation, vielse og begravelse. Endvidere skal præsten yde sjælesorg, hvis man ønsker det. Folkekirkens gudstjenester er offentlige. Derfor har alle ret til at deltage i gudstjenester i folkekirken, uanset om de er medlemmer af folkekirken eller ej.
Som hovedregel hører man som medlem af folkekirken til menigheden i det sogn, hvor man bor. Det er derfor som hovedregel i bopælssognet, man har ret til kirkelig betjening. Man kan imidlertid løse sognebånd til en præst i et andet sogn. Hvis man har gjort det, er det denne præst, man har ret til at blive betjent af.
Ud over at have ret til kirkelig betjening i det sogn, hvor man bor, har man som medlem af folkekirken også ret til kirkelig betjening i en kirke i et andet sogn, hvis man har en særlig tilknytning hertil.
Se de detaljerede bestemmelser (linket åbner i et nyt vindue)
Det vil sige at man får ret til kirkelig betjening af en præst uden for ens bopælssogn.
Se de detaljerede bestemmelser (linket åbner i et nyt faneblad)
Man kan blive udmeldt af Folkekirken ved skriftlig eller personlig henvendelse til kirkekontoret eller sognepræsten i sit bopælssogn.Når man meddeler, at man vil træde ud af folkekirken, skal man oplyse, hvor og hvornår man er født og døbt.
Se de detaljerede bestemmelsen (linket åbner i et nyt faneblad)
- Et medlem af folkekirken kan melde sig ud.
- For børn og unge under 18 år er det den person, som har forældremyndigheden, der træffer beslutning om udmeldelse af folkekirken.
- En person, der er fyldt 15 år, skal dog selv give sit samtykke til at blive meldt ud.
- Er man medlem af et andet trossamfund, kan man ikke være medlem af Folkekirken. Men bliver dog ikke automatisk registreret som udtrådt af folkekirken, men skal selv give besked til sognepræsten i folkekirken, for at det kan blive registreret i CPR.
Når man er meldt ud af folkekirken, har man ikke samme ret til kirkelig betjening som folkekirkens medlemmer.
- For at blive viet i folkekirken, skal mindst den ene være medlem af denne.
- Ligeledes kan man normalt kun blive begravet med bistand af en præst i folkekirken, hvis man er medlem af den, når man dør.
- Ved de fleste kirkegårde er taksterne for gravsteder m.v. i øvrigt højere for personer, der ikke var medlemmer af folkekirken, end de er for medlemmer.
- Når man ikke er medlem af folkekirken, skal man ikke betale kirkeskat. Det er bl.a. af den grund vigtigt, at en udmeldelse bliver registreret i CPR. Hvis man ikke er medlem af folkekirken, og der alligevel på papirer fra skattevæsenet står, at man skal betale kirkeskat, skal man henvende sig til skattemyndighederne for at få fejlen rettet.