FAQs - Begravelse - bisættelse

Ved et dødsfald skal de pårørende efter højst efter to hverdage give meddelelse herom til kirkekontoret.

Man udfylder en dødsanmeldelsesblanket, som kan fås på kirkekontoret, på sygehuset, hos egen læge eller hos bedemanden, eller som hentes på www.personregistrering.dk

 Blanketten sendes eller afleveres til kirkekontoret sammen med

  • kopi af dødsattesten
  • sygesikringsbeviset
  • dåbsattesten
  • en evt. vielsesattest

Her skal man foruden personlige data oplyse, om afdøde var medlem af folkekirken og om ønsker ved begravelsen m.m.

Man skal bl.a. give besked om, hvorvidt en præst skal medvirke ved begravelseshandlingen (kirkelig begravelse), eller om den skal foregå uden medvirken af en præst (borgerlig begravelse).

Man skal give besked om man ønsker begravelse (jordfæstelse) eller bisættelse (ligbrænding).

Normalt skal en bisættelse eller begravelse finde sted

inden for 8 dage efter dødsfaldet, dødsdagen medregnet. I særlige tilfælde kan der gives dispensation herfor.

Efter et dødsfald

skal man henvende sig til begravelsesmyndigheden. Det vil sige til sognepræsten eller kirkekontoret, hvor afdøde havde bopæl. Man skal udfylde en blanket, hvor det skal oplyses, om den afdøde skal begraves eller brændes, og om en præst skal medvirke ved begravelsen (kirkelig begravelse).

Begravelsesmyndigheden skal tage stilling til, om begravelsen kan gennemføres, sådan som det er ønsket på blanketten. Hvis den kan det, udsteder begravelsesmyndigheden en godkendelsesattest og underretter skifteretten om dødsfaldet.
 
Begravelse eller ligbrænding kan først ske, når godkendelsesattesten fra begravelsesmyndigheden er afleveret til kirkegården eller krematoriet. Begravelse eller ligbrænding skal normalt ske senest 8 dage efter dødsfaldet (dødsdagen medregnet). 
 
Blanketten kan hentes på www.personregistrering.dk så den kan udfyldes på forhånd og afleveres sammen med den dødsattest, som lægen har udstedt.  
 
Det er præsten eller kirkekontoret, der  sørger for at dødsfaldet bliver registreret i CPR-registret.
 
Er der tale om en kirkelig begravelse, så aftales der tid til en samtale mellem de pårørende og præsten, hvor det bl.a. aftales, hvilke salmer der skal synges, og om evt. andet af betydning for begravelseshandlingen.
 
På kirkeministeriets borgerportal er der en side med 10 gode råd i forbindelse med dødsfald og begravelse 
 

Var afdøde ikke medlem af folkekirken

kan bisættelse normalt ikke finde sted fra kirken. Man må gå ud fra, at der er tale om et bevidst valg, hvis man melder sig ud af folkekirken, og at man derfor ikke ønsker kirkelig betjening af præster i folkekirken.

Var afdøde medlem af et andet trossamfund, så kan bisættelsen finde sted fra en af det pågældende trossamfunds kirker eller fra et kapel. Tilhørte afdøde ikke noget trossamfund, så kan bisættelsen finde sted fra et kapel.

Man skal så vidt muligt følge afdødes egne ønsker

Ofte har den afdøde givet udtryk for ønsker til begravelsen, og disse skal så vidt muligt følges. 

Var den afdøde medlem af folkekirken eller et andet kristent trossamfund, vil det blive taget som udtryk for et ønske om kirkelig begravelse, medmindre den døde havde andre udtrykkelige ønsker.

Kirkelig begravelse med en præst fra et andet kristent trossamfund kan med biskoppens tilladelse foregå fra en af folkekirkens kirker. Men vil ofte finde sted fra det pågældende trossamfunds egen kirke, eller fra et kapel.

En borgerlig begravelse foregår uden medvirken af præst og kan ikke finde sted fra kirken. I stedet kan den foregå fra et kapel.

 

 

 

Forskellen på begravelse og bisættelse

Ved en begravelse bliver kisten med afdøde begravet i et gravsted på kirkegården. Selve begravelseshandlingen slutter med præstens velsignelse ved graven.

Ved en bisættelse skal afdøde kremeres (brændes), hvorefter urnen efterfølgende nedsættes i et gravsted - eller asken kan evt. spredes over havet. Begravelseshandlingen foregår i kirken og slutter med bedeslagene, når kisten er sat i rustvognen uden for kirken. Eller - hvis kisten undtagelsesvis ikke skal bæres ud - med at præsten og de pårørende forlader kirken.

Ved kirkelig begravelse aftaler de pårørende en samtale med præsten, hvor man blandt andet bliver enig om

  • hvilke salmer der skal synges
  • om ønsker til begravelsestalen
  • hvad der ellers måtte være af ting som skal afklares i forbindelse med den kirkelige del af begravelsen
  • ønsker man, at der skal være faner til stede under begravelsen må dette på forhånd aftales med præsten.

Valg af gravsted skal aftales med kirkegårdslederen

Ønsker man fanevagt

Så er det som regel muligt. Det skal dog aftales nærmere med præsten.

Fanebærerne anmodes om at komme i god til og træffe nærmere aftale med kirketjeneren om placeringen i kirken.

 

Vil man have kirken pyntet med mere end blot alterlys og alterbuketter, må man selv tilvejebringe pynten og arrangerBlomsterholder i Hover Kirkee pyntningen.

For at sikre sig, at der er adgang til kirken på det tidspunkt, hvor man ønsker at pynte, skal man på forhånd træffe aftale med kirketjeneren, som også sørger for at anbringe blomster/lys-holdere i bænkene. Den efterfølgende afrydning af pynten sørger kirketjeneren for, hvis man ikke selv ønsker at gøre det.

Blomsterne fra bænkerækkerne lægges sammen med de øvrige blomster, dekorationer og bårebuketter - enten på gravstedet eller uden for kirken, afhængigt af om der er tale om en begravelse eller en bisættelse - og om urnen skal nedsættes i ukendtes gravsted, plæne med plade, eller et urnegravsted.

  • I Hover kirke er der 26 bænkerækker, hvori kan sættes en holder til blomster eller lys. Der bruges almindelige kronelys.
  • I Grejsdal kirke er der 16 bænkerækker med holdere til blomster. Der kan her ikke pyntes med lys.

 

  • i forbindelse med begravelse eller bisættelse kan man tage billeder af kranse og bårebuketter inden den kirkelige handling går i gang.