Udstilling 2011
Udstilling 2011
Wittrups Tæppefabrik
Udstillingen blev åbnet ved en velbesøgt reception fredag 27. maj kl. 16.00 i Grejsdal Sognehus og var åben alle dage kl. 9-15 i månederne juni-juli-august. Emnet var Wittrups Tæppefabrik, som lå lige over for Grejsdal kirke, efter at den blev bygget. De gamle fabriksbygninger er nu indrettet til boliger.
Grejsdal lokalhistorisk arkiv
Grejsdal Lokalhistorisk Arkiv
Der har i en årrække eksisteret et frugtbart samarbejde mellem kirken og det lokalhistoriske arkiv, hvilket ikke mindst udmønter sig i de årlige sommerudstillinger i Grejsdal sognehus.
Grejsdal Lokalhistoriske Arkiv har sin rod i et kommunalt/kulturelt beskæftigelsesprojekt, som blev igangsat i 1993 under navnet Erindringsværkstedet.
Formålet med projektet var dels et besøgscenter, som skulle formidle Grejsdalens historie ved at indsamle såvel gamle som nye effekter, billeder, historier m.m., som havde tilknytning til Grejsdalen.
Projektet var fra starten bevilget for 1 år. Da denne periode udløb, blev bevillingen ikke fornyet.
De udadvendte aktiviteter blev derefter videreført af Erindringsværkstedets Venner en støtteforening, som blev dannet i efteråret 1993 for at støtte og være behjælpelig med hensyn til det oprindelige beskæftigelsesprojekt.
I 1995 vendte Erindringsværkstedets Venner tilbage til projektets oprindelige navn Erindringsværkstedet. I 1999 blev foreningen underlagt Vejle Byhistoriske Arkiv og ændrede som følge deraf igen navn denne gang til Grejsdal Lokalhistoriske Arkiv, men formålet er stadig det samme: At indsamle og formidle Grejsdalens historie, men nu også at registrere indsamlede effekter.
Siden starten har foreningen hvert år haft en udstilling. De første par år i en del af rejsestalden og i en sidebygning ved Grejsdalens Hotel.
Forskellige forhold gjorde, at dette samarbejde blev afbrudt. Foreningen måtte derfor se sig om efter andre udstillingsmuligheder. Resultatet af disse sonderinger blev, at den årlige sommerudstilling kunne holdes i Sognehuset ved Grejsdal Kirke i juni, juli og august. Og det er sket lige siden.
Udstilling 2010
Udstilling 2010
"Så skønt som i gamle dage..."
Udstillingen åbnedes ved en reception fredag 28. maj kl. 15.30 i Grejsdal Sognehus. og var åben alle dage kl. 9-15 i månederne juni-juli-august.
Tidstypisk: kaffesurrogaternes reklamekamp!
![]() Det er Richs der drik's, |
![]() men det er Danmarks der duer |
Udstilling 2009
Udstilling 2009
Skrædderbakkens historie

Udstillingen åbnedes med en reception fredag 29. maj kl. 15.30 i Grejsdal Sognehus og var åben alle dage kl. 9-15 i månederne juni-juli-august.
Skrædderbakken - i vore dage kendt som Spejderbakken ligger højt og smukt i Grejsdalen i bakkerne bag skolen. Det var tidligere et kendt udflugtsmål i Vejle og rummede bl.a. et traktørsted, hvor der i en årrække også var servering på en platform i et træ på bakken.
Senere byggede KFUM og K et kursuscenter på stedet, og det fungerer fortsat i bedste velgående.
Udstilling 2008
Udstilling 2008
Grejsdalens Telefoncentral

Telefonen blev kendt omkring 1877. Til Danmark kom den i 1881. Tredive år senere havde 47.000 danskere et telefonabonnement. I Grejsdalen åbnedes der en telefoncentral i 1913 med 12 abonnenter. Da centralen blev nedlagt i 1968 var der 260 abonnenter i Grejsdalen.
Udstilling 2007
Udstilling 2007
Grejsdal Skole

Udstillingen blev åbnet med en reception i Grejsdal Sognehus fredag 1. juni kl. 15.30 og var åben alle dage kl. 9-15 i juni, juli og august måned





