Rent praktisk

• Godt fodtøj er en betingelse
• Tag gerne en rygsæk med, indeholdende lidt frugt, god chokolade, og væske, f.eks. en termoflaske med kaffe eller the
• Mobiltelefoner eller andet elektronisk apparatur bedes slukket inden vi går af sted
• En del af vejen vil vi gå i stilhed
• Vores vandring har som mål mødet med det hellige i Hover Kirkes gamle rum, og vi begiver os fra hverdagens anliggender hen til det som er større end os selv. Vi går med hver vores egne byrder og spørgsmål hen for at kunne lægge det som tynger fra os og med håb om at få et svar på vore spørgsmål

Forberedelsen

• Som forberedelse opfordrer vi dig til at vælge et arbejdspunkt for vandringen. Det vil sige et konkret livsproblem, som du håber at finde afklaring af, og som du formulerer for dig selv i form af en bøn om hjælp.
• Måske ved du allerede nu, hvad dit anliggende er. Men er du i tvivl, kan du identificere det anliggende efter vejledningen om at identificere fokus for vandringen. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at formulere bønnen om hjælp tydeligt og gerne skriftligt

På vejen

• Mens vi vandrer, så lad din bøn om hjælp fylde dig. Brug den som fokuspunkt undervejs og søg at holde opmærksomheden på det, indtil vi når frem til kirken.
• Når du er trådt ind gennem kirkedøren er du i det hellige rum: kirkerummet og tidsrummet.
• Herinde er ifølge sagens natur alt helligt. Hér frem for noget sted er Guds Ånd nær.
• Svar på dit spørgsmål kan derfor komme fra alle sider, og kilden til din trøst kan springe fra det mest uventede sted.
• Nu er det tid til at du giver slip og åbner dig for det, som kan ske.
• Du har været opmærksom på fortiden. Det hellige er nu. Og fremtiden ligger i Guds hånd. Lad fortid og fremtid fare, når de melder sig i bevidstheden. Husk nu'ets åbne mulighed. I kirkens hellige rum indstiller du dig hengivent, modtagende og tømt for refleksion. Du er nær ved dit anliggende og åben for hjælp.
• Svaret kan fødes af en venlig kontakt. Eller du mærker en usynlig impuls fra en anden kirkegænger. Måske en sætning i præstens prædiken, en salmelinie - eller en intuitiv indsigt, der uventet slår ned.

Vejen hjem

• Efter gudstjenesten skal du igen vende tilbage til hjemmet og hverdagen igen, men forhåbentlig med andet i bagagen end det som du gik hjemmefra med.

Er vandringerne kun for menigheden i Hover sogn?

Nej, der er åbent for deltagelse også for mennesker, som ikke hører til menigheden eller sognet.

Hvad koster det at deltage?

Det koster gratis.

Skal man være vant til at gå i kirke for at gå med?

Nej, det er ikke nødvendigt. Man kan sagtens følge med alligevel. Men selvfølgelig er det lettere at synge med på salmerne, hvis man har hørt dem før.

Skal man være kristen for at vandre med?

Vi stiller ingen krav om en bestemt tro for at man kan vandre med.

Men det er en kristen vandring man deltager i, og målet er et møde med det hellige. Vi slutter med en gudstjeneste i kirken. Der bliver læst tekster fra Bibelen, vi synger salmer, beder bønner og får en velsignelse med på vejen.

Så hvis man ikke ønsker det, bør man ikke vandre med.

Hvilken fysisk form skal man være i for at vandre med?

Man skal være i rimelig fysisk form, da ruterne ofte er på 12-13 km. og går gennem kuperet terræn.

Så hvis man slet ikke er vant til at gå, så vil det være en fysisk udfordring.

Men er man vant til at gå blot kortere strækninger, så skulle det ikke være noget problem.

Vi går i et rimeligt tempo og holder kortere hvil undervejs. Husk ordentligt fodtøj - gode travesko eller støvler, trøje, jakke (evt. regntøj) som passer til årstiden.

Samt en rygsæk med vandflaske, termoflaske med en varm drik, lidt chokolade, frugt eller kiks.

Så er det muligt at gennemføre ruten med blot almindelig sund fysisk træthed som resultat.

Må hunde gerne komme med?

Det vil normalt ikke være nogen god ide. Vandringen er arrangeret for mennesker, og deltagerne skal have mulighed for at fordybe sig i vandringen og dens temaer uden unødige forstyrrelser. Hvor godt det end er at gå en tur med sin hund, så er en kirkevandring dog noget andet, og det vil være synd for hunden, at ejerens fokus ligger et helt andet sted.

Må man fotografere?

Deltagerne i vandringen skal have mulighed for at fordybe sig i vandringen og dens temaer uden unødige forstyrrelser.

Og det er ikke alle der ønsker at komme med på fotos.

På den anden side er billeder gode minder fra en tur. Derfor henstiller vi til behersket fotografering, og at man i hvert enkelt tilfælde beder om lov til at tage et billede.

Bliver der taget billeder som man gerne vil dele med andre, så lægger vi dem gerne ud på hjemmesiden.

Må man snakke under vandringen?

For ikke at tage fokus om vandringens temaer vil vi undgå alle forstyrrelser, så som mobiltelefoner, kameraer, og også småsnak om dagligdagens gøremål.

Vi skelner normalt mellem to måder at vandre på:

• i stilhed
• i venlig stilhed
• opsummering

Når vi går i stilhed, er vi opmærksomme på den fokus som vi selv har omkring vandringen, vi kan være opmærksomme på selve vandringens rytme, på landskabets og vejrligets vekslen, så den fælles energi blandt vandringens deltagere, og ikke mindst på vores egen indre bøn og opmærksomhed.

Går vi i venlig stilhed, så er samtale ikke direkte forbudt, men det henstilles at man ikke unødigt forstyrrer sine medvandrere. Men man kan godt veksle korte bemærkninger med relation til vandringen og dens tema.

Efter vandringens afslutning vil vi som oftest samles i sognehuset for at tage afsked med hinanden og gøre klar til hjemkomsten. Her er der mulighed for at komme med mere uddybende bemærkninger om, hvad man har haft ud af vandringen, hvad der har fungeret godt, og hvad der kan ændres til en anden gang.

Du kan f.eks. gøre sådan:

• Tegn en cirkel på et papir og associer frit på den uro, der nøder sig på. Skriv ordene ud fra cirkelens kreds. Store og små indfald. Tænk ikke, og udelad ikke noget.
• Iagttag hvad du har skrevet ned, og lad din opmærksomhed og intuition selv finde det mest intense ord. Dette ord er udtryk for din uro - og for dit anliggende. Skriv ordet ind i centrum af cirkelen. Hvis flere ord nøder sig på, så lad dem have lige betydning en tid, men vælg til sidst ét.
• Gør dig fortrolig med det ord, du har valgt. Mærk på de følelser og stemninger, ordet bærer med sig. Gør dig klart, at dette er dit anliggende, og dit motiv til at søge Guds hjælp.
• Formulér en kort sætning, der udtrykker din bøn om hjælp, om klarhed, om støtte el. lign. Skriv bønnen ind i cirkelen, og læg dig den på sinde. Bønnen bærer og udtrykker dit arbejdspunkt
• Vurdér til slut, om det er realistisk at skabe ændring i dit liv på det felt, dit anliggende dækker.

Læs evt. mere i Peter Ruges bog: "Kirkevandring", RFP 2008