• Dåben er den handling, som indlemmer et menneske i den kristne kirke
• Dåben er det ene af Folkekirkens 2 sakramenter - nadveren er det andet
• I Danmark er barnedåb det almindeligste
• Ved barnedåb påtager forældrene og fadderne sig forpligtelsen til at oplære barnet i den kristne tro
• Også unge eller voksne kan døbes, hvis de ikke tidligere er blevet det
• Forud for dåb af voksne eller unge skal der gå en oplæring i kristendom hos en præst - for de unges vedkommende sker det oftest i forbindelse med konfirmationsforberedelsen

• Både spædbørn og større børn kan blive døbt i folkekirken.
• Dåb af unge i alderen 15-17 år forudsætter, at ikke alene forældrene, men også den unge selv ønsker at blive døbt.
• Enhver, der bliver døbt i folkekirken, bliver derved medlem af den.
• For at barnet kan døbes, skal det have et navn. Døbes barnet senest 6 måneder efter fødslen, kan navngivningen ske ved dåben.
• I skal henvende jer til sognepræsten for at aftale et tidspunkt for dåben. Det vil normalt være i en søndagsgudstjeneste.
• I skal meddele præsten navnene på mindst 2 og højst 5 faddere til barnet.
• I rimelig tid inden den aftalte dag skal I aftale et tidspunkt for en dåbssamtale med den præst, som skal døbe barnet. Samtalen finder normalt sgted i jeres eget hjem.

Se Familiestyrelsens oversigt over godkendte fornavne

• En fadder skal selv være døbt med den kristne dåb, i folkekirken eller i et andet kristent trossamfund, men behøver ikke at være medlem af folkekirken. 
• Minimumsalderen for en fadder er den sædvanlige konfirmationsalder dvs. 13-14 år.
• Den præst, som forretter dåben, har dog mulighed for at vurdere , om en "ung fadder" skønnes tilstrækkeligt moden til at stå fadder.
• Barnets forældre bestemmer, hvem der skal være faddere.
• De skal meddele faddernes navne og adresser til præsten.

• Ved barnedåb skal der være mindst 2 og højst 5 faddere. De er vidner til dåben og påtager sig en moralsk forpligtelse til at medvirke til barnets oplæring i kristendom, hvis forældrene dør, før det er blevet voksent.
• Ved voksendåb er der ikke faddere, men der skal være 2 dåbsvidner.

Faddernes opgave er:

• at være dåbsvidner
• at bidrage til at barnet opdrages i den kristne tro

Når et barn bliver døbt i Hover eller Grejsdal kirke, får barnets faddere et fadderbrev, som beskriver opgaverne nærmere.

Fadderbrevet

Inden *****s dåb blev I bedt om at være faddere. De fleste oplever det som en stor tillidserklæring at blive udvalgt til den opgave, men er måske også lidt usikre på, hvad det indebærer. I faddertiltalen, som afsluttede dåbshandlingen, fik I imidlertid sat ord på jeres opgave. Der blev omtrent sagt sådan til jer:

"I forældre og faddere til dette barn er nu vidner på, at det er døbt i Faderens og Sønnnens og Helligåndens navn. I forældre skal oplære jeres barn i den kristne tro og bede for det, for at det må blive i Kristus, ligesom det nu ved dåben er indpodet i ham. Og sker det, at forældrene dør, før barnet bliver voksent, da skal I faddere, så vidt det står til jer, drage omsorg for, at det oplæres i den kristne tro".

Jeres første opgave har således været at være vidner på. at barnet er blevet døbt med den kristne dåb.

Dernæst har I sagt "ja" til, så vidt det står til jer, at sørge for, at barnet bliver opdraget i den kristne tro - ikke mindst, hvis det ulykkelige skulle ske, at forældrene dør. Som faddere får I lov til at følge barnet livet igennem, både i de lyse og i de mørke tider. En opgave, men også en gave.

For at imødekomme denne opgave vil det være en god støtte i barnets opvækst at minde om dåben, f.eks. ved at ringe eller sende en hilsen hvert år på dåbsdagen og ved i det hele taget at være åben for de spørgsmål, barnet kommer med om sin tro på Gud. Det vil ikke altid være muligt at svare barnet, men man kan da roligt sige, at vi mennesker ikke har svar på alt, og at der er meget vi voksne heller ikke forstår. Det vigtigste er, at barnet oplever en ærlig voksen, der taget barnets spørgsmål og søgen alvorligt.

Hertil kommer, at I kan læse bibelhistorie højt, evt. bruge den genfortælling barnet fik af kirken til sin dåb, I kan synge med barnet, gå i kirke, tage barnet med i skoven, undre jer sammen over skaberværket, takke for livet, bede til Gud sammen med barnet.

Som faddere kan I være med til at give et barn et tilhørsforhold både hos mennesker og hos Gud.

At sige "ja" til at være fadder indebærer ikke juridiske forpligtelser eller rettigheder i forhold til barnet. Hverken familie eller faddere får automatisk myndighed over barnet, hvis forældrene dør. De forældre, der ønsker indflydelse på, hvor barnet i så tilfælde skal bo, kan oprette et testamente, der dog kun er vejledende for myndighederne.

Med venlig hilsen
Præsterne i Hover Sogn, Vejle

• Efter bedeslagene, og medens organisten spiller præludiet, fører præsten forældre og barn ind i kirken.Menigheden rejser sig op.
• Når forældre og barn sidder på deres plads fortsætter gudstjenesten som normalt, indtil menigheden har sunget 2. salme.
• Forældre med barn og faddere går op til døbefonten.
• Præsten siger:

Lad os alle bede! Vi takker dig, himmelske Fader, fordi du ved din enbårne Søn har givet os den hellige dåb, hvori du gør os til dine børn og skænker os Helligånden med syndernes forladelse og det evige liv. Vi beder dig: Tag i nåde mod dette barn, som vi bærer frem for dit åsyn. Indlem det i din menighed, og bevar det i dit samfund både her og hisset!Amen.

• Menigheden rejser sig, medens præsten siger:

Således taler vor Herre Jesus Kristus: Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Evangelisten Markus skriver: Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: "Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres.Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det." Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem. Så vil vi nu hjælpe dette barn til hans velsignelse ved at døbe det i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

• Korstegningen. Barnet bæres hen til døbefonten. Præsten tegner med hånden kors for ansigtet og brystet af den, der skal døbes og siger:

Modtag det hellige korses tegn både for dit ansigt og for dit bryst, til et vidnesbyrd om, at du skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus. Hvad er barnets navn?

Den der bærer barnet nævner barnets navn.

• Trosbekendelsen. Den der bærer barnet svarer JA på præstens tilspørgelser (ialt 5 gange).

Præsten nævner barnets navn og siger:

Forsager du Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen? (JA)

Tror du på Gud Fader den Almægtige, himlens og jordens skaber? (JA)

Tror du på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde? (JA)

Tror du på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv? (JA)

Vil du døbes på denne tro? (JA)

• Selve dåben

  Præsten nævner barnets navn og øser vand på dets hovede tre gange, idet han siger:

Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Præsten lægger så hånden på den døbtes hovede og siger:

Den Almægtige Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som nu har genfødt dig ved vand og Helligånden og skænket dig syndernes forladelse, han styrke dig med sin nåde til det evige liv! Han bevare din udgang og din indgang fra nu og til evig tid. Amen.

• Fadervor. Alle beder Fadervor højt sammen
• Faddertiltale. Menigheden sætter sig. Forældre og faddere bliver stående, medens præsten forklarer forældre og faddere, hvilke forpligtelser de har påtaget sig i forhold til barnet i forbindelse med dåben.
• Dåbssalme. Forældre og faddere sætter sig, og menigheden synger dåbssalmen.
• Hvis det er aftalt forud, kan forældrene og den nydøbte nu føres ud af kirken af præsten, medens menigheden igen rejser sig. Ellers deltager de i resten af gudstjenesten, hvorefter de føres ud medens organisten spiller postludiet

Se salmetekster og hør deres melodier her (linket åbner i et nyt faneblad)

• Du kan henvende dig til sognepræsten eller kirkekontoret, som sørger for det fornødne administrative arbejde.
• Du kan også selv anmelde barnets navn ved hjælp af en blanket, som finde og kan udfyldes på personregistrering.dk (linket åbner i et nyt faneblad).
• Barnets navn bliver registreret i CPR. Når barnets navn er registreret, bliver der udstedt en fødsels- og navneattest.
• Det er ikke nødvendigt at møde personligt op, når et barn skal navngives uden dåb. Blanketten med meddelelse om barnets navn kan sendes pr. post, og forældrene vil så få tilsendt barnets fødsels- og navneattest.
   

• Hvis du som voksen - over 18 år gammel - ønsker at blive døbt, skal du henvende  dig til sognepræsten.
• Dåben kan også forrettes af en anden præst i folkekirken, som er villig til det.
• Du skal være indstillet på at gennemgå en oplæring i kristendom. Oplæringen sker hos den præst, som forretter dåben.
• Ved dåb af voksne er der ikke faddere, men i stedet 2 dåbsvidner.

Se de detaljerede bestemmelser (linket åbner i et nyt faneblad)