Lidt om sorgen
Når vi har mistet én at vore kære, da indtræder der ganske naturligt et chok. Det er måske første gang, vi pludselig står overfor den begivenhed, der betyder, at noget er forsvundet, og det ikke kan erstattes.
I den første tid efter et dødsfald er vi alle forvirrede og præget af panik. Verden omkring én bryder sammen. Man indser, at den aldrig kan blive den samme igen. Ens følelser bryder ud med feks. heftig gråd, forstening, amotiveret latter, voldsomme vredesudbrud, sløvhed eller hyper aktivitet, følelser og aktiviteter der ofte ligger langt fra ens almindelige handlingsmønster. Udenforstående kan ligefrem synes, at man opfører sig mærkeligt på grænsen til det sindssyge. Men sorgens følelser har intet med sygdom at gøre.
De mange følelsesudbrud er naturlige reaktioner på den sorg, man har, for når man har mistet et elsket menneske, så er ens virkelighed pludselig blevet en anden, og det er den, man skal til at forholde sig til, og det kan virkelig skræmme én. Man har lige mistet, man er angst for at komme til at miste igen, og man er angst for fremtiden.
Det tager tid - og man skal tage sig tid til - at få opbygget et forsvar, så man kan klare konfrontationen med de faktiske forhold og tør tænke ens nye situation igennem til bunds. Det tager tid at finde nye holdepunkter for én og acceptere ens nye virkelighed på godt og ondt. Det er en meget stor erkendelsesproces man selv skal igennem - og også ens nærmeste omgangskreds skal igennem - når et dødsfald er sket. Det er hårdt og tager tid at finde nye orienteringspunkter i sit nye liv.
Man bliver igen i stand til og stærk nok til at skabe nye livsbekræftende kontakter til andre mennesker og kunne forholde sig til dødsfaldet på en naturlig måde uden at blive overvældet af smerte. Angsten tager af og følelsen af selvrværd og identitet vender langsomt tilbage. Det er og kan være en langsomt fremadskridende proces.
Og tiden fjerner ikke sorgen for vi kommer aldrig over sorgen, den vedbliver med at være i os; men vi kan komme igennem sorgen. En smerte vil altid være tilbage, for den, man havde, er jo ikke mere. Men der, hvor lvsangsten overvindes ved at gennemleve lidelsen, skabes der mulighed for et nyt livsmod. og muligheder for et andet og rigt liv på fundamentet af ens gamle liv og gennemlevelse af lidelsen.
Den norske digter Svein Ellingsen har et digt, som man godt kan tage frem i ens mørke stunder og finde trøst i:
Vær stærk min sjæl, i denne tid,
for sorg er tung at bære.
Hold ud i prøvens stund og lid
de døgn, du du går i lære.
En dag du ser ej mørket mer'
men lyset fra Guds himmel.
Giv håbet rum i denne tid,
hvor langt du end er nede.
Hos den, der taber i sin strid,
er Herren skjult til stede.
Ved Kristi værk
skal du bli' stærk
og hvile i Guds fremtid
Se, mørket bli'r din modningstid!
Hold ud til natten vender!
Se bort fra angst og indre splid,
du er i gode hænder
Se, du er fri
og lever i
Guds løfterige fremtid.
Søren Due
Hjemmeside for Hover og Grejsdal kirker 
