Først og fremmest en tak til Martine Sørensen, der skænkede det beløb, der gjorde det muligt for os at lade dette arbejde urføre. Martine Sørensen, der døde i 1970, havde bestemt at et beløb skulle skænkes til Hover kirke til en eller anden form for udsmykning, og det er dette beløb, der nu ligger som grund for denne mosaikrude. Vi retter en tak til de efterladte efter Knud og Martine Sørensen, Høgsholt, for denne gave.

Dernæst må takken gå til Mogens Jørgensen.

Det er ikke første gang vi her i Hover kirke stifter bekendtskab med Mogens Jørgensen.

Loftet, altertavle og prædikestol taler deres tydelige sprog om en kunstnerisk indsats ud over det sædvanlige. Som jeg sagde det før, det er en gammel kirke, men også en gammel kirke har krav på fornyelse.

Det er sket her, og det er sket på en smuk og god måde i kraft af Mogens Jørgensens store kunstneriske indlevelse.

Mosaikruden føjer sig på en smuk og god måde ind i det mønster, som den moderne kunstneriske udsmykning af Hover kirke udgør.

En tak også til glarmester Mogens Frese, der har forestået selve arbejdet. Også her har der været kaldt på en arbejdskraft ud over det almindelige.

Vi takker for det smukke resultat, som er opnået, fordi man har været i stand til på en smuk måde at samarbejde om opgavens løsning".

(Notabene, 12. Årg. No. 1, dec.-jan. 1980-81, s.5)

1. Man kan lade være at foretage sig noget, altså bevare det eksisterende, uden at tilføje noget fra vor egen tid.
2. Man kan helt se bort fra fortiden og lade vor tids kunst eller arkitektur stå i kontrast til fortidens.
3. Man kan tilføje kirkerummet noget nyt, men i en gammel iklædning - altså det vi kalder pastiche.
4. Man kan foretage sig en sammenblanding af de nævnte muligheder, og endelig
5. Kan man forsøge at komme på talefod med de forskellige stilperioder, som en gammel kirke i reglen rummer, at lade kirkerummets forskellige elementer tale med hver sin stemme og alligevel følges ad i samme takt.

I Hover kirke har jeg forsøgt den sidstnævnte mulighed.

Da jeg malede loftet for 25 år siden, var det min tanke at skabe en spænding mellem det nutidige maleri og det romanske rum, sådan at man kom til at se med nye øjne på den gamle arkitektur, idet denne ligesom blev vævet ind i den nye komposition.

Da altertavlemalerierne for 12 år siden blev malet med nystafferingen af Renæssancerammeværket, var det igen et forsøg på at give en ny tone i rummet, der skulle harmonere med det sengotiske krucifiks, som blev anbragt foran alterets midterbillede, og hvor loftskompositionens elipsemotiver fortsatte i maleriernes solopgangs- og rosenbladsmotiver.

Og nu, hvor vestvinduet har fået en glasmosaikrude, er mine forestillinger gået ud på at tilføje kirkerummet noget meget behersket og stilfærdigt, men noget som forsøger at være i harmoni med de øvrige elementer og alligevel har sit eget budskab: blybreddernes slyngede ornamentik kan lede tanken hen til spirende frø og også danne associationer til universets spiralnebuloser. Ved kun at anvende klart glas er naturen udenfor yderligere blevet inddraget i rudens komposition. Ganske vist er det klart glas, der er anvendt, men det er lykkedes glarmester Mogens Frese at fremskaffe glas fra før disse blev industrifremstillede, nemlig mundblæste.

At være med til at gå ind i en lang historisk sammenhæng har været en enestående oplevelse for mig.