Hover sogn hører til Vejle provsti, Haderslev stift. Det ligger i udkanten af Vejle og omfatter det gamle Hover og det nyere, tæt bebyggede Uhrhøj på toppen af bakken, samt Grejsdalen neden for bakkerne.
(Foto: Susanne Hansen)
Det er omgivet af Jelling, Grejs, Hornstrup og Skibet sogne, og af Vejle. Fra den tidligste tid var sognet et anneks-sogn til Jelling og hørte til Ribe stift, Nørvang-Tørrild herreders østre provsti. Men i 1946 blev Hover sogn skilt ud fra Jelling og kom til at tilhøre Haderslev stift. Sognet fik sin egen sognepræst fra 20. februar 1947. Mindre dele af Hover sogn blev lagt under Vejle i 1909, 1911, 1914 og 1915. Ved kommunalreformen i 1970 blev Hover sognekommune integreret i Vejle primærkommune, og året efter kom sognet under det nyoprettede Vejle provsti.
Sognet er på ca. 5000 sjæle. Inden for kirkens område er plejehjemmet Hovergården med tilhørende ældrevenlige boliger samt Petersmindeskolen på Uhrhøj, og Grejsdalens Skole nede i dalen.
(Foto: Susanne Hansen)
Sognets to kirker er Hover kirke fra 1100-tallet og Grejsdal kirke fra 1961.
|
Den Bakkerad ved Lyng og Fjord,
ved Jelling og ved Hovre, Det er en Perlerad i Nord, Og det er Jyllands Dovre, Ei som det Norske haardt og koldt, Og ei saa rigt og ei saa stolt, Men dybere i Grunden. J.F.S. Grundtvig. Fra "Et Blad af Jyllands Rimkrønike", 1815. |
