Grejsdal kirkes 40-årsjubilæum

Søndag d. 3. november 2002 kl. 10.15 blev der holdt festgudstjeneste i Grejsdals Kirke for at fejre kirkens 40-års jubilæum. Ved gudstjenesten medvirkede foruden kirkens betjening Modern Brass Quintet, der som også spillede ved prins Felix' dåb tidligere på året.

Efter gudstjeneste og koncert var menighedsrådet vært ved en velbesøgt kirkefrokost i sognehuset.

Blandt deltagerne i jubilæumsfestlighederne var kirkens arkitekt, Jens Malling Pedersen, samt murer Harry Christensen, der var med til at bygge kirken, og som medbragte fotografier fra byggeriet.

Harry Christensens billeder

Billede fra Grejsdal kirkes første år

Aage Therkildsen har stillet nedenstående foto til rådighed for kirkens hjemmeside. Det stammer formentlig fra en af de første vielser som fandt sted i Grejsdal kirke. Personerne er fra venstre: graver Villy Nielsen, bruden (ukendt) og vognmand Jens Therkildsen (Aage Therkildsens far).

Kirke i Grejsdalen i 40 år

Af: Finn Ebbesen

Blot et par eksempler på folkeviddets mindre respektfulde bedømmelse af den unikke og arkitektonisk nyskabende kirkebygning, arkitekt Jens Malling Pedersen tilbage i 1950'erne tegnede til Grejsdalen, hvor den siden har været et markant træk i dalens profil.

I dag kan vel næppe findes noget menneske, der kunne forestille sig Grejsdalen uden den kirke, som nestoren blandt Vejles arkitekter selv betegner som sit hovedværk.

Men se blot, hvad biskop over Haderslev Stift Frode Beyer, der sammen med kirkeminister Bodil Koch deltog i indvielsen af kirken på Allehelgens dag den 4. november 1962, sagde:

"Ja livet kan vise sig stærkere end alle vore menneskelige former, traditioner og teorier. Livet kan rejse sig så stærkt, at gamle traditioner sprænges, det er noget af det, der sker på kirkebyggeriets område til sorg og forfærdelse for nogle og glæde for andre. Og nu sidder vi i dette skønne rum, hvor noget gammelt er sprængt, og noget nyt har vist sig, stærkt og smukt"

Det må have været et modigt menighedsråd, der dengang turde udfordre ved at antage Malling Pedersens utraditionelle projekt. Grejsdal Kirke var om ikke den første så blandt de allerførste, der kom til at indvarsle en helt ny stil i kirkebyggeri. I dag sidder et andet menighedsråd, der nylig har bestemt sig for at fuldføre kirkeprojektet med en alterudsmykning af billedhuggeren Erik Heide i fuld forståelse med arkitekten.

Tanken om at bygge en kirke i Grejsdalen opstod allerede i 1938. På et møde på Hammerværket blev det overladt til arkitekt Berthelsen, Vejle, at udarbejde en skitse til en kirke med 200 siddepladser og starte en indsamling blandt beboerne. Der kom 14.098 kr. ind, et ret anseligt beløb efter datidens målestok, Hover sogneråd lovede 6.000 kr., forudsat der blev brugt lokal arbejdskraft.

Der blev igen rettet henvendelse til arkitekt Berthelsen og arkitekt Mindedahl Rasmussen om 'uden forbindende' at komme med en blyantskitse med overslag. Der skulle være præsteværelse, køkken, garderobe, toiletter, brændselsrum, kedelrum og ligkapel. Kirken skulle have et slankt spir, og i protokollen omtales også døbefont, prædikestol og alter, men ikke noget om orgel eller kirkeklokke.

Men så kom krigen. Kirkeprojektet blev sat på stand by, og samtidig bad man Wittrups Tæppefabrik om at vedstå et tilbud om en kirkegrund på ubestemt tid.

Efter krigen genoptog udvalget sit arbejde, men nu melde sig nye problemer. Kirkegården i Hover var for lille og der måtte skaffes mere plads, så fra 1952 arbejdede man i stedet på at få et kapel og en hjælpekirkegård i Grejsdalen. I 1955 meddelte Kirkeministeriet imidlertid, at man ikke kunne godkende tegningerne. I stedet bad man flere arkitekter komme med forslag, og udvalget antod Malling Pedersens utraditionelle forslag, der blev godkendt i Kirkeministeriet.

237.000 kroner lød budgettet for kirkebyggeriet på i 1956. Det var helt andre summer end oprindeligt. Hover kommune skænkede grunden, Th. Wittrups Tæppefabrik gav et rentefrit lån på 50.000 kr., men det rakte ikke uden en forhøjelse af kirkeskatten, der steg fra 0,7 til 1,2 pct. For almindelige indkomster på 15.000-20.000 kr. betød det en ekstra skat på 25 til 100 kr. Men byggeriet kom i gang i foråret 1959, og 22. januar 1961 åbnedes kapellet for året efter på Allehelgens søndag den 4. november at blive indviet som kirke.

At der har været behov for kirken vidner tallene for kirkelige handlinger om. Frem til årtusindeskiftet er 1103 børn blevet døbt, 675 konfirmeret, 363 par er blevet viet og der har været 461 begravelser/bisættelser. Foruden et væld af andre aktiviteter i det sognehus, der siden er kommet til og nu er ramme om torsdagstræf, konfirmandundervisning, sognemøder og lokalhistoriske udstillinger.