I 1932 blev der ansat en hjælpepræst i Jelling-Hover med bolig i Grejsdalen og med særlig henblik på det kraftigt voksende annekssogn. Ved ansættelsen af hjælpepræst J. Tage Hansen i 1934 var der et udtrykkeligt ønske om at han skulle holde gudstjenester i Grejsdalens skole for at se om der var grundlag for en kirke i Grejsdalen. I 1938 blev der sat en indsamling i gang af Grejsdal Kirkeudvalg, men den blev skrinlagt igen i 1939 efter udbruddet af II Verdenskrig.

 

Efter krigens afslutning blev planerne genoptaget. Og da kirkegården i Hover var ved at blive for lille, blev der i 1952 sat arbejde i gang med at få oprettet en hjælpekirkegård med kapel i Grejsdalen. Der forelå forskellige projekter, men det der vandt blev Vejle-arkitekten Jens Malling Pedersens.

 

 

 

 

Grunden blev skænket af direktøren for den over for liggende tæppefabrik, Th. Wittrup. Grundstenen til kapellet blev lagt i maj 1959, og bygningen blev indviet til kapel 22. januar 1961.

 

 

 

 

 

 

 

Kirken blev indviet som kapel 22. januar 1961. Indviet til kirke 4. november 1962. Nyt alterparti indviet 17. april 2003. Et elektroakustisk orgel på 2 x 19 stemmer blev installeret 2005. Fuldstændig udvendig renovering af kirken 2006.

Kirken ligger på en skråning på vestsiden af den smukke Grejsdal, som er en af adgangsvejene til det gamle vadested, Vejle.

Kirken er bygget i en enkel stil over en langstrakt femkantet grundplan. Der er ingen vinduer i bygningen, men murværket er gennembrudt af 207 klare glassten som lukker lyset ind i rummet. I østfacaden er der 5 glassten, i sydvæggen er der 90, i vestfacaden er der 32, og i nordvæggen er der 80 af de klare sten.

Kirkens taglinje skråner ud af bakkesiden fra den lave vestende til den høje, knejsende østgavl, hvor taget slutter i en spids, som hviler på klokkegalgen.Fra den tofløjede indgang i vest kommer man ind i et lille våbenhus. Til højre fra våbenhuset kan man komme ind i dåbsværelset, som udsmykket med portrætter af de afgåede præster.I tilslutning til dåbsværelset er der toilet og pusleplads.

Fra dåbsværelset kan man kommead en trappe op på det store pulpitur, hvorfra der er et flot udsyn over kirkens indre. Når koret medvirker ved gudstjeneste synger det fra pulpituret. Og her står spillebordet til kirkens elektroakustiske orgel på 2 x 19 stemmer.

Med adgang fra venstre side af våbenhuset ligger kirkens kapel under tag med resten af bygningen.

Og går man lige frem gennem den dobbeltfløjede dør, kommer man ind i selve kirken. Skib og kor udgør et stort samlet rum. Dog er koret lidt smallere, og er forhøjet med to trin. På vest-væggen hænger Kristusmonogrammet omgivet af bogstaverne alfa og omega, som tidligere var anbragt øverst på østvæggen.

Over det hænger et stort bronzekors, også fremstillet af Erik Heide. Knæfaldet er udført i sortmalet jern, egetræ og lyst skind. Til daglig brug er der kun to knæfald, i nordsiden og sydsiden, medens vestenden af koret er fri og åben ud mod kirkerummet. Midt i den åbne plads står døbefonten, der er udført som en kraftig, klar glasskål, hvilende på en opsats af sortmalet jern.

Når der er vielse, flyttes døbefonten til side, og i stedet anbringes på dens plads et løst knæfald. Fra kortrappen, lige ud for døbefonten kan trækkes en kistelavet, som bruges ved bisættelser og begravelser. Man får herved en synlig markering af sammenhængen mellem dåb og begravelse.

Bag alteret er der en smal trappe, som fører op til et lektorium over orgel og prædikestol, og videre op i gavlspidsen på højde med kirkeklokken.

Længst mod øst er der et rum til kirketjeneren og et lille præsteværelse.

Kirken er hvidmalet både udvendig og indvendig. Loftet er udført i rå rafter, og det øvrige træværk er holdt i røde og blå toner eller let forgyldt.

Gulvet er udført i Hasleklinker, dog er koret beklædt med et dybblåt tæppe fremstillet på Wittrups Tæppefabrik.