Konfirmationsforberedelse i Grejsdalen
Kommende konfirmander i Grejsdalen bliver undervist af sognepræst Jeanette Boye König. Det sker på tirsdage i perioden 8.00-9.20 Første gang tirsdag d. 4. september.
Men inden undervisningen går i gang skal de unge indskrives. Det sker søndag 2. september, hvor der er familiegudstjeneste i Grejsdal kirke kl. 10.30 for blandt andre de kommende konfirmander og deres familie.
Efter gudstjenesten bliver der et kort møde om undervisningen og selve konfirmationen. Det finder sted i Grejsdal sognehus.
Husk at de unge, som skal indskrives til undervisningen, skal medbringe dåbsattest (ell.kopi heraf) til brug ved udfyldelsen af tilmeldingsblanketten.
Jeanette Boye König


